Malerier fra bogen “Ø” til Skolekunstforeningen Midt-Vest

Nu kan endnu flere opleve malerierne fra bogen ”Ø” af Lise Baltzer. Efter sommerferien rejser malerierne nemlig med “Skolekunstforeningen Midt-Vest” rundt til forskellige skoler.

Skolekunstforeningen Midt-Vest har til formål at øge interessen for nutidskunst i skoler og undervisningsinstitutioner. Hvert år låner foreningen mellem 100 og 200 kunstværker af forskellige kunstnere, som på den måde støtter foreningens arbejde. Skolekunstforeningen har 58 medlemmer, og den enkelte skole får 6 cirkulerende udstillinger i løbet af skoleåret.

“Ø”-malerierne starter på Skive Seminarium, og herfra rejser malerierne videre rundt til de enkelte skoler. Går du på én af de “heldige” skoler, kan du altså godt begynde at glæde dig til at følge de tre tween-pigers mystiske færd i malerierne på væggene… Og husk, at forfatteren til “Ø” (Lise Baltzer) gerne stiller op til e-interviews, hvis malerierne giver dig lyst til at arbejde i dybden med “Ø” i undervisningen.

“Ø” er en stille bog, og nogle mennesker mener, at den har mange “betydningslag”. Det er ikke snyd at spørge forfatteren, tværtimod. Til gengæld er det ikke sikkert, at man kan få så enkelt et svar, som man måske havde håbet… Og det kan også være, at man får et nyt spørgsmål, som man så kan gruble videre over. Skriv til Lise Baltzer kontakt@houseofmindfulness.dk

Jolle